Er du klar til Singles Day?

Måske er du en af dem der undrer sig over hvad det nu er for noget. Singles Day? Det kan godt lyde som en eller anden marketingsstrategi. Ligesom Black Friday, og i videre sans, også Valentins dag, Halloween, og hvad der ellers findes.

Og det er det også. Singles Day er d. 11.11. og de fire et-tal er simpelthen for god en lejlighed for ikke at udnytte det til marketing. Singles Day bliver præsenteret som dagen hvor alle singler har mulighed for at forkæle sig selv. At forkæle sig selv i den forstand, at du køber dig nogle ting. Simpelthen fordi du enten er ked af, eller glad for at være single.

Eller noget i den retning. Men på den anden side, hvis det giver dig en mulighed for at gøre nogle røverkøb, hvorfor så ikke udnytte den?

Singles Day er international

https://singlesdaydanmark.dk/ kan du læse alt om Singles Day. Der kan du også finde en liste over de mange danske virksomheder der er tilknyttet Singles Day. Men Singles Day er ikke begrænset til Danmark.

De fleste vil nok umiddelbart tro, at sådan noget som Singles Day må komme fra USA. Men det gør det faktisk ikke. Singles Day kommer fra Kina. Der findes nemlig utroligt mange singler, med et stort overskud på unge mænd. Det skyldes Kinas tidligere et-barns politik. Det gjorde at mange familier kun accepterede en dreng som deres eneste barn.

Alibabas grundlægger har opfundet Singles Day

Du har sikkert hørt om Alibaba. Det er Kinas største, måske endda verdens største online handelsplatform. På Alibaba finder du alt der lovligt kan sælges, både en gros og detalje. Har du brug for 1000 palletter med 20×50 kg LDP granulat? Spørg Alibaba og få mindst 50 tilbud på et par timer. Eller leder du efter den nyeste Huawei smartphone, som endnu ikke er i handel i Europa?

Ditto. Alibaba har alt. Selv de ting du slet ikke ved du kunne ønske dig. Jack Ma, stifteren af Alibaba har grundlagt Singles Day i 1990. Initiativet blev meget populært blandt Kinas mange ungkarle. Derfra har Singles Day spredt sig over hele verden, og nu også til Danmark.